10 sep

Specifikation af mål

Læs her, hvordan du ved, at være meget præcis MANGEDOBLER dine chancer for at nå i mål

 Der er grundlæggende 2 typer af mål

Læs hvilke

1. …de flydende…

  • jeg vil gerne være sundere
  • jeg vil gerne tjene flere penge
  • jeg vil gerne tabe mig

2. De specifikke!

  • jeg ønsker at spise 500 g grøntsager hver dag og løbe 2 gange om ugen
  • jeg vil tage et ekstra job, som giver mig 2.000 kr. hver måned
  • jeg ønsker at veje 75 kg

Når du ved præcist hvad du ønsker, øger du massivt dine chancer for succes
– for du kan ikke ramme et mål, du ikke kan se!

Poul on the top 

Brug SMART modellen

  • Specifikt
  • Målbart
  • Attraktivt
  • Realistisk
  • Tidsbestemt

 Brug følgende spørgsmål som hjælp

  • Hvad vil jeg opnå med mit mål? (Er det så specifikt, at jeg kan forklare andre om det?)
  • Hvordan ved jeg, at jeg har nået mit mål?
  • Hvordan beriger målet min nuværende situation?
  • Vil jeg ofre, hvad der er nødvendigt for, at nå mit mål?
  • Hvornår har jeg nået mit mål?

Visualiser dit mål dagligt. Det gør din drøm til virkelighed

Brug et øjeblik hver morgen – evt. lige når du er vågnet og inden du står op.

Se det for dig, føl det – og mærk glæden og energien til, at tage de skridt der bringer dig i mål.

Beslut dig for at gøre noget hver eneste dag, som fører dig tættere på dit mål.

 Det er i dine beslutningsøjeblikke, at din skæbne bliver formet. >>Anthony Robbins.

Viden hjælper dig ikke……… – handling gør!

Jeg ønsker dig masser af medvind på din vej mod dit mål.

Læs Kom i mål, som er næste skridt i processen

FacebookEmail
09 sep

Kom i mål

Kan man gennemføre en Iron Man med sofaen på ryggen, en søndags-TV-serie-maraton og en citronmåne fra tanken?

Min søn har igennem et års tid trænet hver dag for, at kunne gennemføre en Ironman.
Han skulle svømme 3,8 km i havvand, cykle 180 km og løbe et Marathon.

Mathias cykel

Læs her hvordan du når dit mål

En kæmpe præstation, som han jo aldrig ville være kommet i mål med, hvis ikke han hver dag havde gjort noget for, at opnå det.

Udover alt den hårde træning, har han også brugt meget tid på, at sætte sig ind i, hvad han skulle indtage af sukkerdrikke, kulhydratdrikke, gel o.l. som smager af bvadr, men som var nødvendige for, at have energi nok til de mange timers udholdenhed.
Han har sagt nej til alkohol, sukker, fester m.m. i ½ års tid – en fyr på 26 år – det gør man ikke for sjovt…men for ham var det nødvendigt, for at nå sit mål.

Hvordan kommer du i mål?

Jeg kunne skrive meget mere om det, men denne blog skal egentlig ikke handle om ham – den skal handle om, at gøre det der skal til for, at du kommer i mål!

Hvis du ønsker, at opnå mere sundhed i dit liv, så vil en løbetur helt sikkert bringe dig tættere dit mål end en tur på sofaen med en film vil.

Ønsker du at tabe dig, vil en broccolisuppe helt sikkert bringe dig tættere dit mål, end en jordbærkage fra Lagkagehuset eller en Citronmåne fra tanken vil.

Er der områder i dit liv, som du er utilfreds med – vil en session hos en coach/psykolog e.l. bringe dig et bedre sted hen end, hvis du doper dig selv med alkohol, slik e.a.

– Gør du det, du skal for, at nå dit mål?
– Siger du nej tak, til det, der bringer dig i den forkerte retning af dit mål?

Det er vigtigt, at gøre dig klart, hvad det er du ønsker:

  • Hvad er mit mål?
  • Hvor vigtigt er det for mig, at opnå det? (på en skala fra 0-10)
  • Hvad vil det betyde for mig, at opnå det?
  • Hvad vil det give mig?
  • Hvor meget vil jeg gøre for at nå det? (0-10)
  • Er der overensstemmelse mellem mit mål og den energi jeg vil lægge i det?
  • Er der noget jeg skal justerer?

Læg en plan – og gå i gang.
Husk, at hvert enkelt skridt i den rigtige retning bringer dig tættere dit mål.

Hvad er dit første skridt i dag? ____________________________________

I øvrigt klarede min søn sig igennem sin Ironman på hans drømmetid: 10:00:04 SÅ SEJT GÅET, thumbs up.

Jeg ved du også kan lykkes med dit mål – hvis du altså gør det, der skal til.

 

FacebookEmail
08 sep

Squash Spaghetti

Basis køkkenredskab

Jeg vil anbefale dig, at købe en Gefu Spirelli spaghetti slicer.
Den kan købes på Nettet eller hos fx Inspiration til ca. 249,- kr.
Det er et godt køkkenredskab, at have i din basis husholdning.

Se denne korte video for at se hvordan den ser ud og hvor nemt det er:

Tryk her for at se mere

Det tager ikke mange sekunder, at lave den flotte ”spaghetti”.

Det er fuldstændig som, at spidse en blyant.
Beregn ca. 1 lille squash pr. person (selvfølgelig afhængig af, hvor sulten du er).

Drys evt. lidt salt over – og vupti FÆRDIG.

Hvis du ønsker, at spaghettien er varm, kan du overhælde den med kogende vand eller bouillon.

Jeg kan bedst lide den kold og rå.

Dette indslag er nr. 4/4.         Øvrige indslag er:

  1. Syre/base balance – holder din krop rask
  2. Kostkombinering – gør din mave glad
  3. Top lækker tomatsovs
FacebookEmail
07 sep

Top lækker tomatsovs

Top lækker tomatsovs med røget laks og Squash ”spaghetti”

foto 3 (3)

  • Svits et par store løg og hvidløg af i lidt kokosolie
  • hæld en dåse økologiske tomater ved
  • tilsæt en masse friske tomater i tern (fx 500 g)
  • tilsæt timian, en masse røget paprika og 1 tsk. sukrin

Lad det simre en 15 minutters tid.

Læs resten af opskriften

Hvis du ønsker lidt mere fyld, kan du som jeg,

  • tilsætte et par gulerødder og et par peberfrugter i tern
  • hæld ¼ piskefløde(evt. soya) ved

Lad det simre en 10-15 minutter mere.

  • Tilsæt til sidst (de sidste par minutter) røget laks(200 g eller mere)
    eller som her: rejer (smager dog bedst med røget laks, synes jeg)

Smag sovsen til med salt og peber samt evt. lidt hybenpulver og citronsaft.

Du kan blende det hele, hvis du synes – jeg kan dog godt lide, at man ”kan se hvad der er i”.

Serveres med squash ”spaghetti” samt timian kviste og friskrevet parmesan.

Sundt, nemt, billigt, hurtigt og top lækkert.
Denne opskrift tager selvfølgelig højde for både kostkombinering og syre/base balance

I morgen skriver jeg lidt om, hvordan du hurtigt og nemt kan lave den lækre squash ”spaghetti”.

Du finder squash spaghettien her
Den lækre sovs kan også spises med soyabønne pasta

FacebookEmail
06 sep

Hvad er kostkombinering?

Fordøjelsessystemet

– det er læren om, at sætte kosten sammen så den fordøjes og optages så let som muligt.

Helt præcist betyder det, at du skal spise protein og stivelse i hvert sit måltid.

Og hvad skulle det gøre godt for?
Det gavner din fordøjelse, som er hele grundlaget for, hvordan du har det.
Du vil få mere energi, flere næringsstoffer til cellerne, vægttab og mange andre sundhedsmæssige fordele.

Kender du det, at blive træt efter et måltid? 

Det er fordi dit fordøjelses system kommer på overarbejde når du blander din mad i en stor pærevælling. 

Det vil tage lang tid for maden, at passere gennem dit tarmsystem og det betyder, at du mister energi, føler dig oppustet,får ubalancer i blodsukkeret, evt. mavesmerter, forstoppelse og irritabel tyktarm, sure opstød, dårlig ånde, hovedpine, du kan få eksem, blive overvægtig og få for højt blodtryk…

Listen er lang - og det skyldes alt sammen, at din krop bruger unødig energi på at nedbryde maden. 

Du stresser din krop.


Forkert kombineret mad ligger i mavesækken alt for længe – og går i forrådnelse eller gæring.
Det stresser din krop – og prøv lige, at forestille dig, hvilken næring der er i det?..

Spiser du derimod såkaldte ‘monomåltider’ (altså mad indenfor samme gruppe) transporteres maden hurtigt igennem dit tarmsystem.
Det er nemt for din krop, at nedbryde – og du får energi af det du spiser √

 


FordøjelsessystemetDer bor 1,5 – 2 kg bakterier og mikrober inden i dig – og det du spiser har en enorm indvirkning på dette miljø.

For meget stress, medicin, dårlig kost samt for lidt søvn og motion fremmer ikke din sundhed.

Du skal nære dit tarmsystem ved at spise mad med vitaminer, mineraler, antioxidanter og fibre i, drikke nok væske og spise/leve på en måde, så du ikke nedbryder din krop, men derimod opbygger den.
Spis enkelt.  Vælg gode råvarer.

 

Når dit fordøjelses system fungerer let og ubesværet, fungerer ALT i din krop meget bedre.

 

Fordele ved kostkombinering

  • din fordøjelse fungerer nemt og ubesværet
  • du optager alle nærings stofferne
  • din krop får udskilt affaldsstofferne
  • dit immunforsvar bliver stærkere
  • din hud bliver sundere at se på
  • du vil gå ned i vægt, hvis du trænger til det
  • du vil føle dig lettere tilpas
  • du får meget mere energi

 

Du slipper for

  • oppustet mave
  • træthed efter maden
  • luft i maven, halsbrand, sure opstød
  • sukkertrang
  • allergi, eksem og andre udslæt
  • for højt blodtryk og mere alvorlige ubalancer
  • …og meget mere…

 

 Jamen, jeg synes det lyder besværligt, at skulle tænke over, hvad jeg må spise…

Du skal bare undgå proteiner og stivelse i samme måltid – that’s it.
Som med alt nyt, er der selvfølgelig en tilvænnings periode, men du finder hurtigt ud af hvad du kan sætte sammen.

Hvad skal jeg så spise til?
Fx mere inde for samme gruppe samt grøntsager, nødder, kerner og det gode fedt.

Er der noget der er forbudt?
Nej, når bare du blander din mad optimalt, er alt tilladt.

Med ganske små justeringer kan du tilpasse disse principper ind i din egen hverdag og til dine egne favorit opskrifter.

Jamen, hvad så når jeg er ude og spise?
Spis efter 80/20 reglen: gør det så godt du kan 80 % af tiden og giv lidt slip ind i mellem. (…men du vil garanteret kunne mærke forskel).

 


Du kan nemt tilpasse disse justeringer til både Lowcarb, Palæo og andre måder at spise på.

Når du begynder at kostkombinere, garanterer dig, du vil mærke en kæmpe forskel.

Hvad er kostkombinering? – din vej til en rask og let krop i balance √

 

Vil du have optimal sundhed?

– så læs også:
hvad syre/base balance er og hvorfor du skal spise frugt indtil kl. 12

Vil du have sendt en oversigt over, hvordan du kan blande din mad
– så skriv glad til mig på:
email@tinamikkelsen.dk

Bonusinformation

Et par sundere alternativer til stivelse

  • brug fintrevet blomkål i stedet for ris
  • brug fint strimlet squash i stedet for pasta
  • brug nødder og kerner som topping t/grønt
  • brug nødder og kerner som topping på din morgenmad i stedet for mysli
  • brug Stevia eller Sukrin i stedet for sukker

Du er altid velkomme til at stille mig spørgsmål.


Min personlige gevinst
Jeg har levet vegetarisk de sidste 15 år. Jeg har altid haft meget fokus på min sundhed, men min mave har alligevel altid voldt mig problemer.
Efter jeg begyndte at kombinerer min mad anderledes, er det slut. Det har betydet en KÆMPE positiv forskel i mit liv. Det er en stor befrielse, at have en mave der er i orden.
Jeg er også sluppet af med mange års meget voldsomme galdestens anfald.


Mine kostprincipper

FacebookEmail
05 sep

Hvad er syre/base balance?

Syre/base balance

Den svenske kemiker Ragner Berg opdagede i 1930, at det du indtager og indånder sætter et aftryk i din krop af enten syre eller base, afhængig af de mineraler det efterlader.

For at holde en fin syre/base balance skal du indtage ca. 1/3 del syredannende mad og 2/3 basedannende mad.

  • Når pH-værdien i din krop er overvejende basisk er den rask og fungerer optimalt.

  • Når kroppen er for sur opstår der sygdomme.

⇒ Kroppen er fx langt bedre til, at optage ilt når miljøet i kroppen er basisk – og nogle teorier går på, at kræft skyldes mangel på ilt i kroppen ⇐

Hvordan ved jeg, hvad der er basedannende?

Få svaret her

Det hurtGrøntsagerige svar er:
– frugt, grøntsager, kartofler, nødder, kerner, det gode fedt, syrnede mejeriprodukter og vand.

Men det er meget mere nuanceret. Du kan finde informationer på nettet eller skrive til mig efter en oversigt: email@tinamikkelsen.dk

 

KONSEKVENSER VED EN FOR SUR KROP
Hvis du indtager for meget syredannende mad, bliver din krop syg.

Alle organer i din krop har en pH-værdi med en vis 'bufferzone' - fx. skal leverens pH-værdi ligge mellem 5-6, og mavesækkens mellem 2-5.
Dit blod derimod skal altid ligge på pH-værdien 7,4.

Hvis kroppen bliver for sur, 'ofrer' dine organer og knogler sig og afgiver nogle af deres basiske mineraler til blodet - det betyder, at din krop stille og roligt går i forfald.

Er dit indre miljø stadig for surt, må din krop stjæle flere basemineraler - det gør den så fra fx dit nervesystem. Det bevirker, at din hjerne begynder at arbejde langsommere, du kan have svært ved at koncentrere dig og din energi er nedadgående.

Du kan meget firkantet sige, at alle sygdomme er en og samme: nemlig en krop med for meget syre.

Din krop er intelligent og vil gerne overleve - giver du den for mange syredannende mineraler, går den på rov, som en tyv om natten - og stjæler basiske mineraler, så den kan opretholde en tålelig pH-værdi. 

Spiser du ikke basisk nok, går din krop derfor i forfald... av av.

 

træt mandEn krop med overvægt af syre viser sig som

  • træthed, hovedpine, væskeophobning, dårlig nattesøvn m.m
  • allergi, gigt, forstoppelse, astma
  • for højt blodtryk og stress
  • kroniske sygdomme 
  • gigt, fibromyalgi, psoriasis, hjerte kar sygdomme m.m
  • muskelsvind, knogleskørhed og kræft


Dit liv og helbred afhænger af, at pH-værdien i din krop er overvejende basisk.
En basedannende og iltholdig kost bestående af frugt, grønt og masser af væske er fantastisk vigtig.

 

Skal jeg så spise grøntsager dagen lang? (…ååh, jeg hader broccoli, tænker du måske….)
Nej, selvfølgelig er der plads til det hele.
Det er dog mest optimalt, at du spiser 1/3 del protein eller stivelse og 2/3 frugt, grøntsager, nødder, kerner, det gode fedt samt kartofler og skyr/homogeniserede mejeri produkter.


Er det kun det jeg spiser der har betydning for syre/base balancen?
Nej, der er mange andre faktorer der spiller ind: åndedræt, tanker, stress, motion, søvn, miljø, forurening, medicin, meditation m.m.

Grøntsager er de sundeste kulhydrater du kan spise.
De er smækfyldte med både fibre og næring og indeholder stort set ingen kalorier.
Hvis du vil give din sundhed max gas kan du med fordel spise grøntsager med et specielt højt indhold af klorofyl: alle de grønne grøntsager: brøndkarse, broccoli, grønkål, spinat, ruccola m.m. – især spirede kornsorter og byggræs.


Et par alternativer til stivelse

  • brug fintrevet blomkål i stedet for ris
  • brug fint strimlet squash i stedet for pasta
  • brug nødder og kerner som topping t/grønt
  • brug Stevia eller Sukrin i stedet for sukker

Vil du have optimal sundhed, så læs videre:

Mine kostprincipper

04 sep

SMILETs power

MuddiHeader1-bla

Weekly Wonder(ful) Words


Smil til verden – og verden smiler til dig

 

Gaaab, verdens kedeligste citat tænker du sikkert, men HEY – STOP!

Helt banalt: Der er faktisk ikke noget bedre i verden end, at få et smil.
Og at få et smil fra en fremmed er egentlig endnu bedre.

Læs mere her

Prøv engang at smile til

  • løberen, der kommer løbende imod dig
  • den travle mor, der er belæsset med unger og indkøbs poser
  • håndværkeren, der næsten spærre din vej på cykelstien
  • ekspedienten, den hjemløse, hende du står i kø med – ja hvem som helst du møder på din vej…

Når jeg tænder for Nyhederne er det ikke andet end død og ødelæggelse – krig og ulykker.

Lad os dog få den gode energi ind i hverdagen.

En positiv og glad udstråling gør både os selv og andre glade – jeg kan kun sige: prøv det, det virker altså :)

Denne video illustrerer det på fineste vis
Laughing tram man

  • smiler du til fremmede?
  • har du fået et smil fra en fremmed?

Skriv gerne en kommentar, hvis du har nogle tanker/meninger du gerne vil diskutere/dele/sparre med.

 

 

 

FacebookEmail
02 sep

Velkommen til min facebook side

Jeg har de sidste mange år været nysgerrig og undersøgende på alt indenfor Det Gode Liv – og det vil være det du hører om fra mig.

Jeg vil blogge om nyheder indenfor mad og sundhed, spændende bøger/kloge ord jeg har læst, refleksioner fra hverdagen og måske en opskrift i ny og næ, der tager højde for kostkombinering.
Derudover vil jeg sende dig henvisninger til events, artikler, video og andet, som jeg synes er relevant og spændende i forhold til Det Gode Liv.

Eksempler på, hvad jeg kunne finde på at lægge ud:

Læs meget mere her

– Blogs, som vil omhandle alt indenfor Det Gode Liv – det vil du komme til at se her på facebook i den nærmeste fremtid…

– Se her en super spændende video om, hvordan sukker påvirker din hjerne:


Uhh ha da, nogle gange er det bedre, at leve I lykkelig uvidenhed…

– Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen skriver her uddybende om, hvad syre/base balance er og hvor vigtigt det er at holde den: www.radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2014/03/25/syre-basebalancen
Jeg sender en af de nærmeste dage et blogindslag ud, som er væsentlig kortere – til dig, der blot vil have en fornemmelse af, hvad det er, inden du kaster dig over de længere artikler

– Ses vi på Sund Livsstils messen i København: http://www.sund-livsstil.dk/copenhagen.html
Det foregår i Øksnehallen den 26. – 28. september 2014

– Spis naturligt: 

– Weekly Wonder(ful) Words – er ord, citater, digte, små korte historier e.l. som jeg sender ud hver uge – de er krydret med mine personlige refleksioner og eksempler på, hvordan jeg bruger dem. Se eksempel her: http://tinamikkelsen.dk/eksempel/

Jeg håber du finder inspiration i mine indlæg og du er altid velkommen til at sende mig en mail, hvis du har forslag til emner jeg skal tage op.

FacebookEmail
27 aug

Weekly Wonder(ful)Words

Tina Mikkelsen

Jeg har poweren til, at bestemme, hvordan jeg vil lade mig påvirke af mennesker og situationer

– ingen/intet kan få mig til, at føle noget jeg ikke har lyst til

Læs mere her

Jeg havde gået en uges tid og været lidt småmuggen. Kender du det, når man synes alle folk er nogle idioter? ….de lytter ikke, de er ubetænksomme, de kører dårligt i trafikken osv.

Jeg ved jo godt, at det handler mere om mig end om dem – det ville være mærkeligt, hvis jeg var den eneste i verden, som gjorde det rigtige…ak og ve…

Da jeg havde været sur en uges tid, faldt jeg tilfældigvis over ovenstående ord (som jeg godt nok har omskrevet) og ordene mindede mig jo lige præcis om det jeg så udmærket godt ved, men som jeg liiige havde glemt – nemlig, at:

  1. JEG bestemmer, hvordan jeg vil lade mig påvirke
  2. JEG vil ikke give andre mennesker magt til, at bestemme, hvordan jeg skal have det
  3. Når jeg VÆLGER ikke at blive sur, føles det meget bedre, at være mig
  • Hvad tænker du om ordene?
  • Kan du relatere det til noget i dit liv?
  • Kan de gøre noget godt for dig?

Skriv gerne en kommentar, hvis du har nogle tanker/meninger du gerne vil diskutere/dele/sparre med.

FacebookEmail
27 jun

Velkommen til Det Gode Liv

  – er en sund sjæl i en sund krop noget for dig?

så læs glad videre….

– og du har nu en ny og flot hjemmeside til at se alle dine muligheder om Det Gode Liv på

 

foto

Hvad får du med dig efter et forløb hos mig?
Intet mindre end: The Missing Link til Det Gode Liv

  • Viden om, hvad kostkombinering og syre/base balance kan gøre af fantastiske ting for dig
  • Bevidsthed om , at dit liv er et resultat af, hvad du tænker om dig selv og andre, hvilke overbevisninger du har med i bagagen og de handlinger du gør (eller ikke gør)
  • Din egen personlige sparringspartner ved din side hele vejen

Hvad vil jeg med mit firma?
Jeg vil møde dig, som gerne vil have det fantastisk.

Læs meget mere her

Hvem er jeg?
Jeg hedder Tina Mikkelsen og er fuld af energi og lyst til at hjælpe dig med det jeg kan.
Hos mig bliver du mødt og set, for hvem, hvad og hvor du er – og støttet på den måde du ønsker. Det foregår gennem vejledning, inspiration, støtte og sparring.

Hvad får du?
Det hurtige svar er kostvejledning og holistisk coaching, men det stikker meget dybere end det.

Hvad brænder jeg for?
Jeg brænder i virkeligheden for, at du har en sund sjæl i en sund krop.
Lyder det spooky? måske, men det er det ikke. Jeg interesserer mig blot for, at du skal have det fantastisk på alle områder i dit liv. Hvorfor skulle du nøjes med mindre?

Kender du det, at have?

  • ikke blot en oppustet mave, men en lidt sensitiv mave?
  • ubalancer, som halsbrand, allergier, hovedpine, træthed, manglende overskud?
  • for højt blodtryk, gigt, knogleskørhed, diabetes e. a.

Vil du tage din sundhed til nye højder?
Så har du helt sikkert  glæde af, at blive præsenteret for kostkombinering og syre/base balance.

To principper, som du let kan integrere i den måde du i forvejen spiser på, om det er Lowcarb, LCHF, stenalderkost, Dukan, 5:2, andre kost retninger eller blot spiser ”helt almindeligt”.
Disse to principper sørger for, at din krop er rask og sund – ved at:

  • din fordøjelse fungerer optimalt
  • du får og optager livsnødvendig næring
  • er i stand til at udskille affaldsstoffer

Du kan stoppe efter dit 4-ugers kostvejlednings forløb eller tage din sundhed til det næste niveau; jeg tror på, at krop, sind og ånd hører sammen. Det en god ide, at se på, hvad der sker i dine tanker, overbevisninger og handlinger, hvis du også ønsker sundhed i dit sind.

Vi kan enten gå ind i et decideret coaching forløb eller vi kan tage det jeg kalder: “her-og-nu-samtaler,” som er en samtale der tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig lige nu. Jeg bruger en coachende tilgang, men åbner også op for vejledning, støtte og sparring, da jeg har erfaret, at det giver mine kunder lidt ekstra med.
Jeg tilbyder også en kombination af inspirationsfordrag og samtale og meget mere – du kan få meget mere information om dine muligheder her

Hvordan forgår det?
Alle veje fører til Rom, men det er smag og behag, hvilken rute man synes er bedst.
Du får 1:1 forløb, hvor jeg er din personlige sparringspartner på din vej mod det du definerer som det optimale liv. Alle sessioner foregår i København.
Som Søren Kirkegaard sagde: ”Vi er ikke mennesker i almindelighed, men i særdeleshed”.
Vi er alle unikke og har vores egen vej til det, der fungerer for os.
Du har forskellige forslag til forløb, at vælge mellem, men det kan ALTID justeret og til rettes til dine specielle behov og ønsker.

Bliv meget klogere på alle dine mulighederpå min nye og flotte hjemmeside

Den er designet af Jeppe Rasmussen, som også kan hjælpe dig med at få en professionel online tilstedeværelse. Kontakt ham for, at høre nærmere.

FacebookEmail