27 jan

Kosttilskud – hvorfor og hvilke?

fiskeolie

Der er delte meninger om, hvorvidt det er nødvendigt at tage kosttilskud eller ej, så du må følge din egen mavefornemmelse.

Nogle mener det er nok, at spise en sund og varieret kost.
Andre, som jeg, mener det er vigtigt, at supplere en sund livsstil med naturlige kosttilskud af god kvalitet.

Få mere viden her...

Vitaminer og mineraler er trods deres mikroskopiske størrelse helt afgørende for, at din krops systemer og organer fungerer optimalt.

En af dem jeg læner mig opad, når det drejer sig om vitaminer og mineraler er Anette Harbech Olesen (kvinden bag www.madforlivet.dk), som bl. a. siger:

”For blot 60 år siden kunne du få cirka 60 mg magnesium ved at spise en portion grønkålssalat. I dag skal du være heldig, hvis du får 10 mg fra samme portion. Det samme gør sig gældende for selen, zink og mange andre vitale næringsstoffer. Vores landbrugsjord drænes for næringsstoffer og mange konventionelle grøntsager dyrkes i rockwool eller kunstig jord, der ikke indeholder skyggen af mikronæringsstoffer”

 

  • Vi får en hel del af vores frugt og grønt fra lande der ligger langt væk fra os. Det betyder at det bliver plukket inden det er modnet, for så at modne på vej op til os.
  • Frugt udvikler først deres mineraler til allersidst i modningsprocessen, hvilket betyder, at det frugt der når os – ikke er fyldt med alle de gode næringsstoffer.
  • Vores dyrkningsmetoder og anvendelse af fosfatholdig kunstgødning har reduceret afgrødernes indhold af mineraler.

Det betyder, at indholdet af vitaminer og mineraler desværre ikke er så højt.

Hvorvidt du mangler vitaminer og mineraler samt hvilke kan være svært, at afgøre – du må:

  • mærke efter i dig selv, om du synes alting er i ordenkosttilskud
  • få det undersøgt hos lægen eller ved en vegatest

 

Vitaminer og mineraler de fleste mangler

 

Magnesium

bruges til at holde dit hjerte, knogler og muskler stærke. Magnesium indgår i mere end 300 processer i kroppen, og er alligevel stærkt underkendt.
Det meste af den vestlige verden mangler dette vigtige mineral.
Et evt. tilskud tages bedst 1 time inden søvn.

Naturlige kilder:  økologiske grønne grøntsager samt nødder og kerner, fuldkorn, kål, rødbede og gulerødder.

D-vitamin

får vi primært gennem solens stråler og eftersom vi bor på de breddegrader vi gør, har stort set alle danskere brug for et tilskud fra september til maj.

Tilstrækkelig høje D-vitamin niveauer er langt vigtigere end man hidtil har troet – det har stor betydning for bl.a. fedtforbrændingen, immunforsvaret, hormonbalancen, og muskelopbygningen.
Mangel kan føles som træthed og føre til sygdomme.

Naturlige kilder: Solen og fede fisk, men det kan være svært at få de doser du har brug for.

Omega-3

fedtsyrer er essentielle og skal tilføres hver dag. De bedste kilder er hørfrøolie, fiskeolie og økologiske fisk.

fiskeolieMangler du de essentielle fedtsyrer føler du dig syg og træt – du mangler energi og har svært ved at koncentrere dig.
Dit immunforsvar er nede og du kan have hormonelle forstyrrelser, depression og migræne.

Omega-3 er med til, at dæmpe stress og betændelsestilstande, de gavner kroppens mange celler og styrker dit hjerte, nerve- og immunsystem og ikke mindst din hjerne.
De øger din fedtforbrænding og insulinfølsomhed.
Derudover har de en beroligende effekt ved allergitilstande, astma, gigt og uren hud.

Sørg for, at få de essentielle fedtsyrer hver dag kombineret med et multivitamin/mineral tilskud af høj kvalitet.

Hvis du får omega-3 nok, vokser din hjerne simpelthen og virker bedre. Depression og hjertesygdomme rykker et skridt længere væk.

Multivitamin

Undlad at tage tilskud af enkelte vitaminer eller mineraler uden samtidig, at tage en multivitamin/mineralpille af god kvalitet.
 

Dette indlæg er blot ment som en oplysning til, selv at undersøge mere. For der er kosttilskud, som de fleste af os mangler og som kan gavne dig i væsentlig grad, hvis du får. Her er det kun beskrevet overordnet, men det er værd at kigge nærmere på.

Syntetisk vs organisk
Ud med de syntetiske fremstillede produkter - og ind med de organiske produkter, som er lavet ud fra mad, som din krop kan genkende og derfor optage meget bedre.
Køb kvalitets kosttilskud. Det er alle pengene værd og gavner dig bedst.

 
Kosttilskud kan aldrig erstatte sund mad, kun supplere.
 

Opbygning af din sundhed

FacebookEmail
25 jan

Vita Biosa – din vej til et sundt tarmsystem

Vita Biosa Probiotic Sweet

Hvis du har fulgt med på bloggen her i januar, har du været igennem en lille udrensning i et par uger – og er nu meget klogere på, hvordan din krop arbejder og hvad du skal gøre for, at stresse den mindst muligt. Se mere nederst i indlægget.


Opbygning af et sundt tarmsystem
Et sundt tarmsystem og en velfungerende fordøjelse er fundamentet for en sund og glad krop. Hvad nytter det at fylde masser af gode råvarer på systemet, hvis det alligevel ikke kan optage det?

Se her, what to do...

Pas godt på/byg dit tarmsystem op. I denne uge får du disse blogindlæg:

  • En præsentation af Vita Biosa – din vej til et sundt tarmsystem
  • Lidt om Kosttilskud – hvorfor og hvilke
  • Hvordan du holder din krop rask – vha. Syre/base balancen
  • Næste nyhedsbrev kommer torsdag, så du er klar på de spændende ting, der skal ske i februar

Det gamle ordsprog, at al sundhed starter med fordøjelsen, er slet ikke helt hen i vejret.

Dit mavetarmsystem har et overflade areal på mange hundrede kvadratmeter og der bor ca. 1,5-2 kg bakterier og mikrober inden i dig.  Det er ikke noget du bare kan lukke øjnene for.
For meget dårlig mad, stress, medicin, alkohol osv. er ikke ligefrem guf for dit tarmsystem. Masser af mennesker har en dårlig fordøjelse med dertil hørende helbreds problemer.
Pas godt på din tarmflora, den vil belønne dig med velvære.

 

FordøjelsessystemetHvad gør mælkesyrebakterier af underværker for dig? 
De er helt vildt vigtige for dit tarmsystem, din fordøjelse, immunforsvaret og for hele optagelsen af næringsstoffer.

Bakterierne styrker slimdannelsen i mavesækken og modvirker mavesår, dårlig ånde, diarré og forstoppelse, allergi problemer og meget mere – forebygger endda muligvis kræft.

Mælkesyrebakterierne sørger for, at du bedre kan optage vitaminer, mineraler og sporstoffer. 

 

 

Vita Biosa Probiotic SweetHvad er Vita Biosa?
Det er en naturlig urtedrik med 7 forskellige kulturer af bifido- og mælkesyrebakterier – og et udtræk af 19 økologiske urter.

Den er fermenteret nænsomt og er en helt unik drik med organiske syrer, levende GMO-frie mikroorganismer og urteudtræk.

Den er selvfølgelig fri for sukker, mælk, kunstige sødemidler, gluten og konserveringsmidler.

 


Hvor meget skal du drikke?

Du kan næsten drikke lige så meget du vil – i doser af 20-30 ml, gerne i forbindelse med et måltid.
Jeg drikker 25 ml morgen og aften.
Du kan drikke det hver dag hele året rundt – eller når du synes du har brug for det. Jeg har fx altid Vita Biosa med i tasken på ferier til eksotiske lande.

Jeg kører en mini detox to gange om året: én efter lidt for meget konfekt i julen – og én efter de skønne is og den kølige hvidvin om sommeren.
Det betyder, at jeg først drikker Resium i 14 dage og derefter 1 liter Vita Biosa, som varer i ca. 3 uger. Det hele bliver selvfølgelig støttet op af sund mad, masser af væske osv.


Hvor kan det købes?

I helsekostbutikker og i de fleste Matas.

Al sundhed starter med din fordøjelse  


2. opbygning af din sundhed

  • Vita Biosa, hvad det gør af underværker for dit tarmsystem
  • Kosttilskud – hvorfor og hvilke?
  • Hvordan du holder din krop rask vha. syre/base balancen 

Hvis du ikke lige fik fulgt med i mini detoxen, kan du sagtens nå det. Det er selvfølgelig bedst, at detoxe inden opbygningen, men….alt, hvad du gør godt – er godt.

1. mini detox – detox på den nemme måde

14 jan

Hvad er organuret – og hvad kan det bruges til?

Organuret

– det er kroppens eget ur – og bruges til at blive klogere på, hvordan det står til i din krop.

Organuret er en vigtig del af traditionel kinesisk medicin. Det er læren
om, at energien strømmer igennem organer og tilsvarende meridianer hele
døgnet, således at hvert organ/meridian har to timer i døgnet, hvor energien
er ekstra aktiv.

Se uret her...

Hvis der er en ubalance i det pågældende område, vil du især kunne mærke det i det pågældende tidsrum.


Kl. 05–07: Tyktarm
Kl. 05 er natten slut. Her begynder tyktarmens tidsrum, og det er på tide at komme op og komme i gang med morgentoilettet.

Kl. 07–09: Mave
Mavens tidsrum starter kl. 07, som dermed bliver bedste starttidspunkt for dagens første måltid.

Kl. 09-1Organuret1: Milt – bugspytkirtel
Det er miltens energi, der skal give brændstof til hjernen. Med ubalance kan du gå ”sukkerkold” i dette tidsrum – eller opleve koncentrationsbesvær.

Kl. 11-13 og 13-15: Hjerte og tyndtarm
Kineserne siger, at fysik og følelser bor side om side.
I dette energiområde er der husrum for angst og mani, og en ubalance i området kan medføre, at du har tendens til angst – eller er uhæmmet foretagsom i dette tidsrum.



Kl. 15-17: Blære
En ubalance kan vise sig ved, at du skal tisse meget i disse timer.


Kl. 17-19: Nyre
Nyren huser den grundlæggende energi, så hvis du er træt i disse timer, er det tegn på, at du trænger til at slappe af og lade op.
Knoglerne hører også til i nyrens energiområde, så her døjer mennesker med knogleproblemer tit med smerter.


Kl. 19-21 og 21-23: De forskellige hormonsystemer
Hvis du har en hjertenskær, er det et supertidspunkt at putte sammen under dynen.

Træthed i disse timer kan være tegn på, at hormonbalancerne trænger til en justering.

Kl. 23-01: Galde
Galdens energiforløb zigzagger hen over lænd- og hofteområde, så det er tidsrummet, hvor du kan døje med lænde- og rygsmerter.

Kl. 01-03: Lever
Leveren har mange opgaver. Vigtigst er leverens store rolle i kroppens udrensning.
Hvis der er for meget i kroppen at rydde op i – fx tilsætningsstoffer, forurening, mad af mindre god kvalitet, tobak, alkohol, medicin – så kan det mærkes i dette tidsrum.

Leveren skal smøre både hud og muskler, og hvis der er ubalance, kan det måske mærkes som hudkløe og kramper. Især tørre, røde og kløende eksemer kan genere i disse timer.

En følge kan også være urolige drømme og mareridt.

Leveren har en stor plads i arbejdet med kroppens hormoner, og når der er overarbejde på det område, bliver resultatet nemt, at leveren arbejder sig varm – det er velkendt i klimakterieårene, hvor det især er i disse to timer, hede- og svedeture viser sig for fuld styrke.

Leveren huser også vrede, så hvis du har ladet solen gå ned over din vrede, eller har noget indestængt vrede af ældre dato, kan du få en huskeseddel i disse timer.

Kl. 03-05: Lunge.
Lungerne styrer selvfølgelig vejrtrækningen, så det er i disse timer, mennesker med luftvejslidelser har det vanskeligt.

Lungeenergien kontrollerer også næsen og huden. Tilstoppet eller løbende næse og hudproblemer som koldsved og tynd hud, der klør eller brister, kan dukke op i disse timer.

Sorg bor også i lungen, så man siger også, at disse to timer er sorgens timer.


Hvad er organuret – og hvad kan det bruges til?

– til at blive klogere på, hvordan det står til i din krop.
Hvis du fx tit vågner kl. 2, kan du se i organuret, hvad der er relateret til dette tidspunkt.


1. mini detox

 

FacebookEmail
13 jan

Hvorfor du skal spise frugt og grønt om morgenen

Abrikoser

– for ikke at forstyrre din krops udskillelse af affaldsstoffer, som er særlig aktivt mellem kl. 04 og 12.

Hvis affaldsstofferne hober sig op i din krop, bliver du syg.
Dine celler, væv, muskler og organer tager skade. Du kan få for højt blodtryk. Du kan have svært ved at tabe dig og du har ingen overskud – din krop går stille og rolig i forfald.

Læs videre her...

Du kan lære mere om, hvordan din krop arbejder, ved at læse om kroppens døgnrytme, organuret og kostkombinering, som der er links til nederst i dette indlæg.

 

What to do?

Spis frisk frugt, bær og grønt suppleret med nødder, kerner og gode olier.

Spis din frugt og grønt naturel, lav en lille frugt salat eller kast dig ud i smoothies.

Din mave vil elske dig for denne start på dagen.
Du fylder din krop op med vitaminer, mineraler og antioxidanter og den vil takke dig ved, at være rask. Alle dine små celler vil klappe i hænderne og du vil tydeligt mærke, at du har overskud og godt humør.

 

Hvorfor spise frugt og grønt om morgenen?

  • frugt og grønt er meget vandholdigt og med til at give din krop sund væske, der renser dit fordøjelsessystem og dine tarme
  • frugt og grønt indeholder store mængder af vitaminer og mineraler, som er med til at fodre dine celler, så du bliver fyldt med sund energi og godt humør
  • frugt og grønt er naturlig føde for mennesket
  • frugt og grønt belaster ikke din fordøjelse og tarme, da det er let nedbrydeligt
  • frugt og grønt forstyrrer ikke udskillelsen af affaldsstoffer
  • frugt og grønt indeholder enzymer der er med til at nedbryde din øvrige mad i løbet af dagen og giver således dine tarme bedre betingelser for at kunne fordøje maden optimalt

AbrikoserVil al den frugt ikke påvirke blodsukkeret?

Nej, fructose har et lavt GI på ca. 20 og giver kun en lav blodsukkerstigning

Raffineret sukker derimod har et højt GI og giver en høj blodsukkerstigning

 

 

Har du problemer med din fordøjelse, vil jeg foreslå at du starter på ren frugt om morgenen (medmindre du har diabetes).

Herefter kan du i takt med, at din fordøjelse bliver bedre, begynde at bygge på med grøntsager, nødder, kerner, de gode olier og evt. lidt skyr – og proteinpulver, hvis du synes du har brug for det.

Det handler om, at komme flyvende fra start af √

 Hvad spiser du til morgenmad
– hvorfor – og gør det dig glad?

1. mini detox

FacebookEmail
13 jan

Hvad er kroppens døgnrytme?

Kroppens døgnrytme

De fleste ting her i livet forgår i en form for cyklus.

Vi har fx de 4 årstider, nat/dag, kvindens menstruations cyklus, bjørnene der går i hi, ebbe/flod osv.

På samme måde har kroppen også en døgnrytme

Læs her, hvilken...

  • indtagelsesfasen
  • optagelsesfasen
  • udskillelsesfasen

 

Indtagelsesfasen

Foregår fra kl. 12‑20

Det er en god ide, at spise de to hovedmåltider i dette tidsrum, da det er her du er mest aktiv.

 

Optagelsesfasen

Foregår fra kl. 20‑04

Kroppen er her i gang med at optage vitaminer, mineraler, næringsstoffer etc. ud fra den mad du har givet den.

Det vil være godt, at hvile/sove/slappe af i dette tidsrum, så du kan oplade energi til næste dag.

 

Udskillelsesfasen

Foregår fra kl. 04‑12

Det er her din krop udskiller flest affaldsstoffer, og dine udrensningsorganer er på arbejde efter de har restitueret.

For ikke at forstyrre denne proces, anbefaler jeg dig, at spise let optagelig mad – fx frugt, grønt og nødder indtil kl. 12.

Du kan læse mere om, hvordan din krop arbejder i indlægget om organuret.
Og i morgen kommer der et indlæg om frugt og grønt indtil kl. 12.

 


Hvad er kroppens døgnrytme? og hvad kan du bruge det til?

Til at blive klogere på, hvordan din krop arbejder.

Og hvis du er i gang med en eller anden form for udrensning af din krop ovenpå julens strabadser, så er det en rigtig god ide ikke at forstyrre din krop mens den udskiller affaldsstofferne.

 


1. mini detox

FacebookEmail
11 jan

Hvorfor skal du drikke alt det vand?

Vand

– fordi 50-70 % af din samlede kropsvægt består af vand.

 Iflg Wikipedia er vand et essentielt næringsstof og direkte involveret i stort set alle kemiske reaktioner i kroppen
– det har store konsekvenser for dig, hvis dine vandreserver ikke hele tiden er fyldt op.

Læs her, hvad det betyder for dig...


Jamen, hvad bliver alt det vand brugt til?


Hjernen består af 85 % vand – og vandmangel her kan opleves som hovedpine, dårlig koncentration og korttidshukommelse.

Blodet består af 95 % vand. Blodet transporterer næringsstofferne til cellerne og fjerner affaldsstoffer. Mangler du vand virker den mekanisme, der regulerer blodtrykket ikke og du kan få for højt blodtryk.

Huden er dit største organ og indeholder 70 % vand.
Er du dehydreret bliver huden tør og rynket.

Cellerne indeholder 2/3 af alt det vand der findes i kroppen.
Mangler du vand kan cellerne ikke gøre deres job, som er at transportere næring rundt og udskille affaldsstoffer.

Knoglerne består af 22 % væske. Mangler du vand kan du få leddegigt og andre skader.

Nyrerne består af 80 % vand. Har du vand nok, bliver affaldsstofferne udskilt og risikoen for nyresten og forstoppelse mindskes.

Leveren består af 73 % vand. Er der vand nok får du fint omdannet kroppens fedt til energi. Mangler du vand skal leveren hjælpe nyrerne med at udskille affaldsstoffer – og kroppen vil så akkumulerer ekstra fedt… av av.

Lungerne består af 80 % vand. For at kunne optage ilt og udskille kuldioxid skal der være vand nok, ellers har du problemer med at trække vejret. Du mister mellem ½ og 1 liter vand hver dag blot ved at trække vejret.

Vand


Du mister hele tiden vand – og det skal erstattes for, at holde din krop sund.

Ved en dehydreringsgrad på bare 2 % af kropsvægten, vil din krops fysiske ydeevne være nedsat med 10-15 %.

 

Hvor meget vand skal du drikke?
Du skal drikke din kropsvægt x 0,033

Eks. En person der vejer 80 kg skal drikke:
80 * 0,033 = 2,64 l. vand om dagen.

Hvor meget drikker du?

 

Flere fordele ved at drikke nok vand

  • vand får kostfibrene til at fylde og mætte
  • vand tager toppen af sulten
  • vand giver mental friskhed
  • vand indgår i et utal af livsvigtige processer
  • vand sikrer os, at vi holder kropstemperaturen

 

Hvorfor skal du drikke alt det vand?

– fordi vand er direkte involveret i stort set alle kemiske reaktioner i kroppen.
⇒ du kan drikke dig til et smukt og langt liv √

Konklusion
Vand er det kroppen allerdårligst kan undvære. Hjernen virker ikke godt og blodet strømmer ikke frit.
På længere sigt kan mangel på væske give rynker og hudkløe og i værste fald gå ud over både dit syn og din førlighed – kroppen nedbrydes simpelthen.

Drik ca. 2 liter vand om dagen og mere om sommeren og hvis du dyrker motion.
Brug ovenstående formel som ledetråd: drik din kropsvægt x 0,033

Drik lidt ad gangen, gennem hele dagen. Drik før og efter du har spist – ikke så meget imens, da for meget væske kan fortynder næringsindholdet i maden.

Put evt. mynteblade, en skive økologisk citron, citronmelisse eller andet i, hvis du ønsker lidt smag.

 

1. mini detox

07 jan

Mini detox – detox på den nemme måde

Resium

– ryd op i din krop efter julens fester.

Få planen her...

Mini detox

  • Resium
  • vand
  • kroppens døgnrytme
  • frugt og grønt
  • organuret
  • kostkombinering
  • 3 morgen smoothies

Du får de forskellige emner præsenteret over flere blog indlæg.

frugt og grøntDet er en god ide, at underbygge det hele med god og sund mad.
Spis masser af grøntsager, nødder, kerner og det gode fedt. Spis mange fibre.
Prøv så vidt muligt at gå uden om sukker, alkohol og de hurtige kulhydrater – undgå i det hele taget mad uden næring.
Skær lidt ned på kødet (så hjælper du også miljøet).

Brug din sunde fornuft og gør det så godt du kan – og lad os så komme i gang. 

 


 

Præsentation af Resium

Resium fremstilles i Spanien og er et vandigt udtræk af 10 vilde planter.
Et af de forhold, der stiller størst krav til producenten, er indsamlingen og behandlingen af planter. Opskriften blev udviklet i 1927 af den nuværende producents bedstefar.

Resium er særdeles effektivt til udrensning af lever og nyrer.
Urterne virker vanddrivende og sætter gang i udskillelses processen.

Den er helt fantastisk god mod galdesten og nyresten.

Hvordan skal du tage det?
Du drikker blot en ’snaps’ ½ time før de tre hovedmåltider. That’s it.

Hvor meget skal du tage?
Resium findes i 600 ml og 1 liter.
1 liter holder ca. 2 uger, hvis du tager 3 snapse a 25 ml.
Afhængig af udfordringer, kan du tage Resium 1-4 uger. Jeg tager 2 uger = 1 liter.

 Hvor kan du købe det?
I Matas og helsekostbutikker.


 

Du får i næste uge hver dag et blogindlæg om de øvrige punkter til din mini detox

Disse emner har hver i sær betydning for din krops udrensning. 

 

Hvem skal bestemme i dit liv?
Vil du være sikker på, at få alle opslag – skal du lige gå ind på facebook siden og trykke på ‘få notifikationer’ i det panel, hvor du ‘Synes om’ siden.
Ellers er det Facebooks algoritmer, der bestemmer, hvilke opslag du får vist.

19 nov

7 minutters træning med stor effekt

Løbetur Tina Mikkelsen

Synes du også det af og til kan være en udfordring at komme ud på løbeturen her i den mørke tid?
– synes du det er for mørkt? for koldt? for regnfuldt? for øv?

Fortvivl ikke…

Benyt dig af denne hurtige og effektive træning, som du kan gøre hvor som helst – kun 7 minutter

Få mere viden her

At træne i syv minutter lyder på ingen måde effektivt, men det skulle det ifølge American College of Sports Medicine’s Health & Fitness Journal faktisk være. 
Så længe du træner hele kroppen med høj intensitet.

Der er 12 øvelser du skal lave i 30 sekunder hver. 

Du kan finde øvelserne flere steder på nettet 
– fx her: http://www.altfordamerne.dk/sundhed/artikler/7-minutters-traning-med-stor-effekt/
– du kan evt. printe oversigten ud.

Det er genialt at downloade dem til din telefon
– appen hedder: 7 minute workout

Det gode ved at have programmet på telefonen er, at der bliver du pisket igennem af en (lidt irriterende) træner, der med ur og fløjte sørger for, at du holder tiden og programmet.
Det er virkningsfuldt – fordi øvelserne SKAL laves med høj intensitet, for at give dig mest muligt.

Programmet får mine bedste anbefalinger 
Det er tilpas kort tid til, at du gider gøre det næsten hver dag √

God træning.

Nyd også den smukke efterårs-/vinter motion, de dage vejret ikke er alt for meget i mod dig.

FacebookEmail
18 nov

Nyd den smukke efterårs-/vinter motion

Giraf

Tænk at møde et næsehorn på sin morgen løbetur…. det da noget…

Næsehorn

Vi er nu godt på vej ind i den mørke og kolde tid.
Hvad forbinder du med denne tid?
Hygge i sofaen med tæppe, varm te og smukke stearinlys?

Åh ja, det er rart.

Læs videre her

Men hvad nu med din løbetur og det? Hvad skete der lige for den?

Åh, i denne tid på året kan det af og til godt være en udfordring synes jeg.
Jeg synes det er super dejligt at løbe en tur i smukt solskinsvejr – lytte til fuglekvidder, dufte det nyslåede græs, se på smukke blomster der er ved at springe ud.
Men hvem f…drømmer om at løbe en kold, mørk og regnfuld gråvejrdag?…. æv æv

Men netop derfor føles det også så meget bedre
bagefter – hvorfor jeg gerne vil slå et slag for det.

Drøner nogle af de her tanker af og til forbi dig?

  • det er alt for mørkt og koldt nu til træning
  • nu går jeg mod julen, hvor det alligevel går galt, så jeg kan lige så godt holde pause til januar
  • her i de store trøjer er der alligevel ingen der kan se hvor tyk jeg er
  • man må da vel også have lov til, at slappe af engang imellem…

Helt almindelige tanker, som de fleste af os tænker.

Du glemmer lige et øjeblik, at du faktisk har det meget bedre når du spiser sundt og bevæger dig.

Så hvordan vi lige kan synes, at det er en god ide at skrue ned for bevægelsen og sundheden, det er da egentlig mærkeligt. Menneskets hjerne er en forunderlig størrelse…

Nå, men tilbage til mit budskab: Nyd den (til tider) smukke efterårs-/vinter motion.
Når du trodser vejr og vind og overvinder dig selv – så føles det SÅ GODT …bagefter.

På mine løbeture møder jeg både zebraer, giraffer, næsehorn…. og selvfølgelig også de mere danske af slagsen: fugle, egern, biller osv. og det er da bare så hyggeligt.
(Ja, du har gættet rigtigt: jeg løber i Søndermarken).

Hvad med dig?
Hvor løber (går/rider/cykler) du og hvilke spændende dyr (mennesker/ufoer/andre sjove ting) møder du?

Eller finder du sofaen mere tiltrækkende end løbeskoene?
Hvis svaret er JA, så hold øje med blog indlægget i morgen, hvor du får en alternativ løsning, som er hurtig, sund og brugbar √ …til de dage du bare ikke gider…

God tur

 7 minutters træning med stor effekt

FacebookEmail
12 nov

Sådan holder du humøret højt i juletiden

sur

Det er mørkt, de store bluser kommer på, og her op til jul er det super hyggeligt med æbleskiver, gløgg. pebernødder og dejligt konfektguf.

YES

– der er jo kun jul een gang om året
(og der er alligevel ingen der ser de ekstra kilo under de store bluser).

Så langt så godt.

...men hvad sker der så?

…ja der er desværre nogle konsekvenser ved de herlige sukkergodter:
De giver humøret og overskuddet et ordentligt gok i hovedet – av av.
Og i en i forvejen mørk og lidt stresset tid med mange arrangementer og ting der skal ordnes, er det faktisk lidt øv.

Når du spiser sukkergodter og andre hurtige kulhydrater, stiger blodsukkeret hurtigt - du er på toppen og alt er super √ 

Det er her du tænker, at du skal gøre hele huset julerent, skrive julekort, være på forkant med gaverne, arrangementerne, lige ringe til tante Anna, invitere familien til brunch osv.   Yes, det kører √
Problemet er bare, at en times tid efter, at du og dit blodsukker er på toppen
– ryger du lige direkte ned i kælderen ↓

Her kan du slet ikke overskue noget: du er træt, lunten er kort, du kommer lige til at snerre lidt af ungerne, din mor, naboen og din kollega - og tænker at alt det julehalløj her, er sgu noget stresset noget.. 
Du bliver sur, har svært ved at koncentrere dig og har mindre lyst til at være sammen med mennesker ↓ Av for den da!

Der er simpelthen kommet ubalance i blodsukkeret. Det går op og ned i store stigninger.


Sådan holder du humøret højt i den mørke tid

⇒ Vær 70 % usund i stedet for 100 % usund :)

…ikke fordi du skal tænke i vægt og sundhed,

⇒ men fordi det er godt for dit humør og dit overskud √
Både krop og sind har det meget bedre – vind/vind √


Nyd alle juleherlighederne

– det sunde med glæde – og det usunde med omtanke.

 

…du behøver ikke nødvendigvis at give HELT slip i din sundhed…der er også noget midt i mellem….