13 okt

Vane 4: Tænk vind/vind

Princippet i vind/vind er fundamentalt i alle dine relationer for, at have virkelig succes

– at tænke vind/vind handler BÅDE om at opfylde din modparts ønsker – OG få dine egne ønsker og behov opfyldt.

...og hvordan gør du det?

  • et kompromis er som regel en tab/tab situation
  • du kan godt komme ud i, at ”no deal” er det bedste valg
  • for at opnå vind/vind skal du ofte finde et tredje alternativ

Der er tre essentielle karaktertræk, som er nødvendige for en vind/vind:

  1. integritet
  2. modenhed
  3. overflodsmentalitet / nok-til-alle

En af de vigtigste måder at vise din integritet på, er ved at være loyal overfor dem, som ikke er tilstede

Definition på modenhed
”Evnen til at udtrykke dine egne følelser og overbevisninger balanceret mod omtanken for andres tanker og følelser”      >>Professor Hrand Saxenian

Det tredje nødvendige karaktertræk for en vind/vind holdning er, at besidde en overflodsmentalitet – en tro på, at der er rigeligt her i livet til alle.

Du kan sagtens dele både prestige, påskønnelse, overskud og kærlighed.


Når du udnytter andre eller lader dig selv udnytte, mister du de langvarige effekter af stærke og tillidsfulde relationer.

Ved at sætte pris på og respektere andres ideer vil dit eget liv blive mere produktivt og udbytterigt.

Selv om du måske ser anderledes på tingene end den anden, er du villig til at lytte og forsøge at forstå.
Du vil samarbejde for at finde en løsning, som vil være til gavn for jer begge.

Prøv denne firetrins proces for at opnå vind/vind løsninger:

  1. Se altid problemet/udfordringen fra din modparts side først. Prøv virkelig at forstå de behov eller bekymringer, som han har.
  2. Du skal identificere de nøglespørgsmål og interesser, det drejer sig om.
  3. Du skal mærke efter, hvilket resultat der er tilfredsstillende for dig, samtidig med at din modpart er lige så tilfreds.
  4. Du skal udpege nye muligheder, som vil sikre, at gode resultater nås.
At tænke vind/vind handler BÅDE om at opfylde din modparts ønsker - OG få dine egne ønsker og behov opfyldt.

Gå ikke glip af guldkornene fra Stephen R Covey’s andre gode vaner:
Vane 1: Vær proaktiv 
Vane 2: Begynd med slutningen
Vane 3: Gør det første først
Vane 4: Tænk vind/vind
Vane 5: Søg først at forstå, dernæst at blive forstået 
Vane 6: Skab synergi
Vane 7: Slib saven

FacebookEmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *