Inspiration til din personlige udvikling

Den hyppigste årsag til, at mennesker keder sig, er at de gør det samme dag ind og dag ud. De tænker de samme tanker, gør de samme ting, reagerer på den samme måde, befinder sig altid i de samme temaer – de holder sig kort og godt inden for deres komfort zone.

Lyder det bekendt? så ved du allerede nu, at du har brug for inspiration.
Inspiration til din personlige udvikling. Indspark der rykker dig.

Vil du have det fantastisk? - sådan skaber du Det Gode Liv
Kostvejledning  ⇒  coaching  ⇒  inspiration til personlig udvikling

Jeg har arbejdet med mig selv i mange år og er kommet frem til at udvikling/sparring/inspiration indenfor disse områder virkelig gør en kæmpe forskel:

  • Overbevisningernes kraft
  • Tankernes kraft
  • Nuets kraft
  • Den gode kommunikation
  • Introduktion til meditation
  • Regression

Du bliver bevidst om, at dit liv er et resultat af, hvad du tænker om dig selv og andre, hvilke overbevisninger du har med i bagagen og de handlinger du gør (eller ikke gør).

Du får sat en tanke process igang og får lyst til, at udfordre dig selv og de automatiske reaktions og handle mønstre du har.

Samtalerne supplerer og fuldender hinanden på fineste vis, men kan selvfølgelig også vælges enkeltvis i den rækkefølge det passer dig.

 

Overbevisningernes kraft

Der er en kraft, der kontrollerer alle dine beslutninger. Den har indflydelse på, hvordan du tænker, ser og føler.
Overbevisninger er meget virkningsfulde, så du skal være forsigtig med, hvad du vælger at tro, især om dig selv.
Smid de overbevisninger ud der hæmmer dig – og find nye og støttende overbevisninger frem, der støtter dig og giver håb og energi.

Har du et mønster/overbeviHelle 3sning du ønsker at bryde: f.eks. hvorfor skal jeg altid kontrollere alt og alle? Hvorfor får jeg ikke tabt mig, når nu det er det jeg ønsker? Hvorfor får jeg aldrig gjort tingene færdige? Hvorfor føler jeg ikke, jeg er god nok? ……man kan ikke få det hele …….du skal ikke tro du er noget……en ulykke kommer sjældent alene……pæne piger skaber sig ikke.. osv…

Mønstrer/overbevisninger kan være svære at bryde selv… og har det med at udvikle sig!
Er de først blevet en del af dit liv, bliver de som regel kun værre og værre – indtil du beslutter dig for, at bryde dem og erstatter dem med nye konstruktive tanker.

Overbevisninger er noget vi alle sammen har i massevis af – det er tankemønstre og handlemønstre, som kører helt automatisk! Du er slet ikke klar over, at du tænker/handler pr. automatik – overbevisninger står nemlig OVER (ovenover) BEVIS (bevisførelse).
Gennem samtalen får du belyst, hvad der egentlig ligger bag – hvordan de evt. er opstået og hvordan du kan sætte dig fri af dem.

I underbevidsthedens mørke ligger alle de aspekter af os, som vores forældre ikke synes om, og som vi selv lærte ikke at synes om. Du tager afstand fra besværlige sider af din personlighed og beskylder i stedet andre for at have dem – du projicerer ud.
Når ikke du anerkender alle sider af dig selv, er du ikke fuldt levende – så bliv bevidst om dine projektioner og træk dem hjem til dig selv. Det vil trods alt – og efter lidt tid, føles bedst.

Du skal gå fra at være UBEVIDST, hvor du reagerer uden at tænke – til at være fuldt BEVIDST, hvor du tager ansvar for dig selv og dine tanker og handlinger.

 

Tankernes kraft

Vi foruroliges ikke af, hvad der hænder os, men af vores tanker om, hvad der hænder os. >>Epiktets (græsk filosof).

Ingen har magt til at såre dig – det er kun dine egne tanker om en persons handlinger, der kan såre dig.
Din værste modstander sidder inde i hovedet, du er din egen værste fjende.

Du skal være opmærksom på, hvad du tænker – og stille spørgsmålstegn ved dine tanker. Du skal skabe ro i dit sind ved at stoppe dit tankemylder.

Hvilken tankegang gør dig stærkest?Helle 4

1. Jeg ville ønske jeg ikke havde mistet mit arbejde! åh altså…hvad nu…det kommer aldrig til at gå..

2. Jeg har mistet mit arbejde, hvad kan jeg gøre nu? Nye muligheder åbner sig, det bliver spændende.

Når du møder virkeligheden, som den er, og ikke som den “burde være”, har du adgang til valg og muligheder, som mennesker, der begrænser deres verden med “burde” ikke har.

Tanker skaber:
Du skaber dit liv ved det du tænker. Alt hvad du tænker, vil du også føle og alt hvad du føler bliver virkelighed. Alt hvad der sker i dit liv, har du selv tænkt eller følt dig til.

Du er ikke en slave, tjener eller majonet dukke for en eller anden guddom, der vogter over dig. Du lever i fuldkommen frihed.
Du har din frie vilje til at tænke præcis hvad du vil og skabe det liv du ønsker dig!

Du skal altid gøre det, der er bedst for dig.
Se her et citat, som husker mig på, at jeg altid har et valg

 

Nuets kraft

Alt stress kommer af, at du er her, men ønsker at være der.

Fortiden er et erindringsspor af et tidligere Nu, der opbevares i sindet. Når du husker fortiden, genaktiverer du et erindringsspor – og det gør du Nu. Fremtiden er en projektion du forestiller dig. Når den kommer, kommer den som Nuet. Når du tænker på fremtiden gør du det Nu.
Det er indlysende at fortiden og fremtiden ikke har nogen selvstændig eksistens – de er kun afspejlinger af Nuets lys, kraft og virkelighed.
Du må selvfølgelig gerne sætte dig mål, men du skal være til stede i hvert eneste Nu på vejen. Du må ikke reducere Nuet til kun at være et skridt på vejen til fremtiden.

Du lider kun, når du ønsker, at tingene skal være anderledes, end de er.
Hvis du vil have virkeligheden til at være en anden, end den er, kunne du lige så godt prøve at få en kat til at gø – det er dømt til at mislykkes.

Du venter og venter…….du ser frem til det tidspunkt, hvor du begynder at leve dit virkelige liv. Du venter på alle mulige håbefulde begivenheder. Du tror du bliver lykkelig, når du finder den perfekte ægtefælle, ….eller når du slipper af med den du har, ….når du starter en ny karriere, …..tjener nogle flere penge, …..finder en åndelig lærer eller dette eller hint…. Men det eneste problem du har – er at du drømmer dit liv væk! ……at du ikke er til stede lige her og lige nu.

Den bedste måde at forberede sig på ethvert øjeblik i fremtiden består i, at være fuld bevidst i nuet.
Du kan ikke altid styre begivenhederne i dit liv, men du har kontrol over, hvad du beslutter dig for at tænke, tro, føle og gøre ved de begivenheder – lige nu.

Det eneste problem du har er, at du drømmer dit liv væk! – at du ikke er til stede lige her og lige nu.
Det eneste sted du kan handle er NU. Det er NU du kan skabe dit liv.
Den største gave du kan give både dig selv og andre er, at være nærværende.

Når jeg kæmper mod virkeligheden, taber jeg - men kun altid. >>Byron Katie


Den GoHelle 5de Kommunikation

Det betyder meget, hvordan du får præsenteret det du gerne vil sige.
Alt for ofte opfatter folk, det du siger, som en anklage – og det betyder, at de går i forsvar.

Du siger ikke det du siger – du siger det, der bliver hørt.

Du står ofte tilbage og forstår ikke, hvorfor folk ikke bare kan lytte til dig og forstå, hvad du mener. Du vil jo i virkeligheden bare gerne føle dig set/hørt/elsket.

Bliv præsenteret for Giraf sprog og empatisk lytning.
Vi tager nogle eksempler fra dit liv og jeg vil præsentere dine budskaber for dig på forskellige måder.
Når du får kommunikeret dine tanker/følelser/ønsker ud på den “rigtige” måde – vil du opleve en stor positiv fremgang i din kommunikation – du vil opleve, at du får dit budskab igennem

Du går fra sessionen med

– bevidsthed om kommunikation mellem mennesker
– redskaber til, at præsentere dine budskaber “på den rigtige måde”
– bevidsthed om styrken ved empatisk lytning



Meditation

Lær at meditere – det er den bedste gave du kan give dig selv.
Meditation er et fantastisk værktøj til udvikling – og den bedste vej til ro og stilhed.

Du får afmystificeret det, at meditere – du får vist, at når du trækker vejret roligt og finde ind til din egen kerne, kan du mærke dig selv og dine behov.

Meditation er en enkel mental teknik der virker afslappende, mindsker stress og giver klarhed, perspektiv og energi.

Du får inspiration og værktøjer til at finde frem til den metode, der er bedst for dig.
Sessionen varer en time og kan være en eller flere gange, det bestemmer du. 

Regelmæssig meditation:

  1. indvirker positivt på det fysiske og psykiske helbred
  2. Reducerer stress og forhøjet blodtryk.
  3. Giver energi og klarhed
  4. gør, at du tænker klarere og mere kreativt
  5. gør, at du bevare ro og overblik i pressede situationer
  6. gør, at du mærker dig selv og dine behov – og hviler i din indre ro

Efter meditationen føler du dig klar, afslappet og godt tilpas.


Her kan du læse om regression.

 


Priser for alle sessioner a 1 times varighed

En investering i viden, værktøjer og værdifuld indsigt i dig selv
– din bedste investering, nogensinde

  • 1 time 699,- kr.
  • 3 timer 1.799,- kr.
  • 5 timer  2.499 kr.

 

JA TAK - Jeg ved, hvad jeg vil