Her får du hele Pia’s historie

Rigtig mange gange er jeg via rebirthing kommet frem til en stærk følelsesmæssig motivering til at slanke mig. Men hver gang jeg så stod der – psykisk parat – så anede jeg ikke min levende råd, fordi det er utrolig, hvad der ikke findes af modsatrettede råd om kostændringer og kure m.m.

Slankekure

Valgte jeg at gå på FIT for LIFE kuren, endte jeg efter 3 måneder med at blive forrygende træt af frugter og træt af at slæbe rundt med mit eget kogte blomkål, når vi var inviteret ud.
Jeg gik på en under-30-i-fedtprocent kur i et år og fik her lov til at spise masser af sukker, som andre eksperter jo så mener omdanner sig i kroppen til fedt…. og de gange, jeg ude fik mad med fedt i, overspiste jeg, fordi hele min krop skreg på fedt. Jeg tabte intet her, selvom jeg gjorde en kæmpe indsats, hver gang jeg handlede og lavede mad.

Jeg gik på vægt-vogtermad. Puha med alle de bjerge af grønsager, hadede jeg til sidst gulerødder m.m. og røg af den kur.

Letigenpiller i næsten 1 år, tabte mig 10 kg. Var konstant hyperaktiv, stresset, havde en uro i kroppen og underlige diffuse smerter i hjertet. Der til sidst fik mig til at stoppe og tage det hele på igen.

Fiberpiller, jeg pruttede hel tiden.

Piller, som opsamler fedtet i maven. Jeg havde voldsomme mavesmerter. Så at hoppe over hvor gærdet var lavest med piller, virkede ikke, og alle de kure med bestemte former for mad, duede heller ikke.

Jeg er et meget omskifteligt menneske

Jeg skifter hele tiden i hvad jeg har lyst til smagsmæssigt. Så er det “MORMORMAD”, så er det “THAIMAD”, så er det “INDISK”, så “FRANSK”, “VEGETARMAD” o.s.v. Jeg elsker at lave og spise mad og føler af det er en af livets store glæder og kan derfor ikke kun se det, som noget ligegyldigt brændstof, som jeg skal fylde på min maskine.

Og noget af det bedste ved ferierne er jo, at man kan gå ud og spise nyt, spændende og fremmed mad ….
Sommeraftener bliver da mere forrygende af, at man kan sidde og spise på en udendørscafe i en park.
At spise med en man elsker, at sidde og snakke og snakke med en veninde på cafe´o.s.v. Alt det er jo med til at forsøde tilværelsen, og alt det blev forhindret af, at være slave af en bestemt kur.

Så alle mine kure gik næsten altid i stykker på, at jeg overhovedet ikke havde lyst til det mad, der var på slanke-menuen eller at mit sociale liv blev hæmmet af det.

Så da jeg endnu engang med rebirthings hjælp stod med den rette motivation i Maj år 2003, bad jeg Gud om hjælp, og … kort tid efter sagde 4 forskellige mennesker indenfor en uge ordet diætist uden nærmere indledning, og via nogle mennesker jeg synger med blev jeg på ren “FLOW”-manér guidet ud til Tina Mikkelsen som nu er min slankekonsulent:

Dette dejlig kvindemenneske tog hensyn til alt fra mine bofæller, til mine omskiftelige vaner mine behov m.m. og lærte mig det helt rigtige redskab til at tabe mig uden at føle, at jeg manglede noget som helst. Men jeg oplevede, at hver gang jeg så havde tabt nogle kilo, var det som om noget gammelt stress, nogle gamle følelser dukkede op, og jeg havde lyst til at trøste mig, dæmpe mig, gemme mig, berolige mig og fylde mit psykiske bæger op med mad. Min egen teori er den, at når man går ned i vægt, kommer de følelser og frustrationer tilbage, som man i første gang ”åd”/overspiste på, dvs. følelserne blev gemt væk i en slags trøstespisning og så at sige indkapslet i kroppens depot – fedtet!!

Så uden rebirthing tror jeg bare, at jeg havde skyndt mig lidt at trøstespise igen, så jeg kunne blive fyldt, tryg og glad NU og HER og så udskyde følelserne lidt igen: Men en rebirthing ca. en gang om måneden holdt mig på rette kurs og forløste mine gamle uforløste ting, også dem, som man ikke med sit bevidste jeg kunne finde nogen årsag til. Muligvis som vi rebirthere tror på: uforløste ting helt tilbage fra fosterstadie, fødsel eller babystadie.

Jeg er enormt glad og taknemmelig og så forrygende lettet på mange områder af mit liv grundet dette vægttab. Så jeg vil hermed bare give informationen videre om, at denne mulighed forefindes. Nemlig, at man kan kombinerer Tina Mikkelsen og jeg.
Gå til hende efter hendes forskrifter og gå hos mig engang om måneden, så man kan forløse og blive fastholdt/motiveret psykisk med rebirthing.
Gå endelig ind på Tinas hjemmeside eller ring til mig for at høre nærmere.

Tag mig tilbage, så jeg kan læse hvad andre kunder har oplevet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *