Hvem er jeg?

Tina Mikkelsen
– din sparringspartner på  din vej til Det Gode Liv

Jeg er kostvejleder og holistisk coach og hjælper dig, der gerne vil have optimal livskvalitet.

Jeg har en fortid i IT branchen, hvor jeg har været i 20 år. Her er alting meget firkantet, der er kun et rigtigt svar: 0 eller 1- befriende enkelt, at forholde sig til.
Jeg kunne på et tidspunkt dog mærke, at jeg havde brug for flere nuancer i mit liv – og begyndte, at være nysgerrig og undersøgende på alt indenfor det, at have det bedst muligt.

 

Derfor har jeg startet mit firma

Jeg har arbejdet med mig selv i mange år og ved, at det har stor betydning, hvad jeg spiser og drikker, hvor meget jeg bevæger mig og ikke mindst min personlige udvikling – hvad jeg tænker om mig selv og andre og hvordan jeg vælger at anskue livet og de mange muligheder/udfordringer der er. 

Jeg ønsker at være med til, at skabe livskvalitet og glæde for dig via formidling af sundhed for både krop og sind – i et rum af anerkendelse og nærvær.

Jeg ønsker, at være en kompetent sparringspartner på din vej, mod din version af Det Gode Liv – og jeg mener at kostvejledning og holistisk coaching er et rigtig godt sted at starte.

 

Mit værdigrundlag

– at være autentisk – at handle kongruent – at være respekterende og anerkendende

 

Lidt om migTina Mikkelsen Sort IMG_7326-Edit LILLE

Sund mad interesserer mig vildt meget, ikke fordi jeg forsager alt “underlødig” mad, men jeg har det bare så meget bedre når jeg lever af mad, der giver mig næring. Jeg ved rigtig meget om, hvordan du får det bedst mulige ud af gode råvarer og hvordan du skal spise, for at have den bedst mulige følelse i din krop.

Motion har  altid været en naturlig del af mit liv. Jeg har spillet fodbold, håndbold, volleyball, dyrket karate og nu står den på gym og løb. Motion giver mig glæde og overskud – simpelthen en god og sund følelse af tilfredshed med mig selv. Jeg har også en spirituel side og hvis du ønsker at kigge nærmere på din egen spiritualitet og/eller at drage den side af mig indover vores samarbejde, er det en mulighed.

Jeg har gået på et hav af kurser, læst et utal af bøger, mediteret i timevis, læst i stakkevis af artikler, været til en milliard foredrag, talt med kloge mennesker og ikke mindst: kigget indad.

Jeg har styr på, hvad der er mine problematikker og hvad der er dine – og er derfor i stand til at møde dig, hvor du er – og være tilstede med det, der er.

Kostvejledning

2013 / Lene Hansson: Kostvejleder
Grundig indføring i kostkombinering og syre/base balancen.

2009 – 2002 / At Work Skolen: Konsulent i Proces Ernæring ®
Med uddannelse til Kostvejleder og slankekonsulent – og med overbygningerne: Helbredstjek samt Mad, Nærvær og Nydelse.

Jeg har en stor viden om ernæring ift sundhed og sygdom – samt forståelse for hele den psykiske del omkring spisning. Jeg har også den teoretiske viden samt de praktiske værktøjer, der kræves for at kunne udarbejde individuelle kostvejlednings/vægttabs planer samt opfølgnings forløb.

 

Coaching

2008 / ID Coach Academy: ID Life coach

2004 / VPC: Coach

Coaching er en proces, hvor du finder dine egne løsninger og svar.
Jeg hjælper dig, gennem reflekterende spørgsmål, gode coaching værktøjer samt min viden og erfaring om sindets processer, til at afklare, hvad dine mål er, hvilke muligheder du har og hvordan du kommer i mål.
Du finder ind til den bedst mulige udgave af dig selv og får udfoldet dit fulde potentiale.

 

Undervisning/foredrag

2003 / VPC: Voksen undervisning

Jeg har udviklet mine voksen pædagogiske kompetencer således, at jeg er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og anden formidling med inddragelse af klientens/deltagernes forudsætninger, behov og livserfaringer.

 


Gratis videnDer er masser af gratis viden til dig

  1. hent e-bogen og få tips til meget mere overskud og godt humør allerede fra morgenstunden
  2. nyhedsbrevet giver dig interessante tips og indspark om Det Gode Liv
  3. få inspiration på Facebook, nemme og brugbare tips der gør en forskel 
  4. Vegetariske opskrifter, der tager højde for kostkombinering og syre/base balance
  5. Oversigt over viden om sundhed og Det Gode Liv 

 
 
 
Har du spørgsmål? - SKRIV til mig

 

Jeg glæder mig til at møde dig,
Tina